WOODLIVING

WOODLIVING har specialiseret sig i design af møbler lavet af genbrugt træ. Dette giver hvert møbel sit helt helt eget særpræg.

Træ med liv og sjæl

"Træ er et levende materiale", og i WOODLIVING synes vi, det er synd, at meget træ bliver kasseret umiddelbart efter dets første karriere er overstået. Det kan være et flot, gammelt historisk gulv i en kirke, eller loftbjælker fra et bondehus. Selvom disse bygninger renoveres eller restaureres, betyder det ikke, at de gamle, gode materialer behøver at gå tabt. I WOODLIVING bruger vi netop dette træ, som har en historie, charme og høj kvalitet og giver træet et nyt liv. 

At genbruge "gammelt" træ har mange fordele. For det første er det utroligt flot og ofte af en lang højere kvalitet end træ groet i nyere tid. For det andet har det en helt unik og særskilt patina som giver en fantastisk charme og individuel fremtoning af det færdige møbel.


Klargøring

Det ældre træ har ofte brug for en kærlig hånd før det kan bruges i vores snedkeri. Når vi får træet hjem kan det være i alle former for tilstand. Søm og skruer kan stadig sidde fast og tidernes maling og farvetrends ses tydeligt. 

Når vi får træet hjem, sorterer vi det nøjsomt stykke for stykke efter længde, bredde, tykkelse og kvalitet. Men også alt efter om træet har et særpræget udtryk i form af farve og hvor rustikt træet tager sig ud. Vi fjerner dernæst varsomt søm, skruer, beslag, store splinter, sand, grus, murpuds og andet, der måtte sidde på eller i træet. De længste stykker bliver lagt til side til produktion af spiseborde, mens de kortere kan bruges til mindre møbler (for eksempel et sofabord eller en reol) eller diverse kasser og andre brugsgenstande. Intet går til spilde!


Tørring

For at træet kan bruges indendørs, er det absolut vigtigt, at træet opnår en god tørhedsgrad. Vi specialopbevarer samt tørrer træet, før det kan bruges i møbelproduktionen uden senere hen at "give sig". Da træet har sin helt egen unikke historie, kan denne process tidsmæssigt variere meget. Det er vigtigt, at alt træ i et møbel opnår en ensartet tørhedsgrad før det tages i brug. Det holder vi selvfølgelig styr på. Efter tørring er træet klar til at begynde sit nye liv. Måske hjemme hos dig?


Bestilling

Du har sammen med din familie besluttet jer for at få et nyt "familiemedlem" med personlighed og historie. Måske er det et nyt spisebord som familien og venner skal samles om de næste mange år. Eller lidt ekstra charme foran pejsen eller TV'et. Det er her vi starter. Med udgangspunkt i jeres situation og ønsker finder vi det træ som passer netop din bestilling. Et eksempel kunne være et nyt, flot langt spisebord der emmer af historie og charmerende patina. Vi finder træet der passer til jeres ønsker om længde, tykkelse, og bredde. Bliver der rester til overs bliver de brugt andet sted i produktionen. 

 

Jeres situation?

Hvilket træ vi bruger til jeres bord afhænger af, hvor rustikt bordet skal fremstå. Vi arbejder med tre forskellige grader af "rustikhed":

Børne-rustik

Børne-rustik Til familien som godt kan lide det rå og charmerende udsende men som ikke ønsker at bruge hele aftenen på at skrabe leverpostej og boller i karry op af bordpladens revner og sprækker efter podens daglige madkampsritual.

Normal-rustik

Normal-rustik Til dig som sætter pris på små revner, lidt sømhuller og diverse skævheder, som alt sammen giver bordet dets unikke personlighed og vidner om træets historie. Et råt look med en samtidigt lækker blød overflade.

Rustik++

Rustik++ Her er børnene måske flyttet hjemmefra eller i hvert fald med til at diskutere politik over aftensmaden. De skrå kanter, store revner og mange sømhuller kan vi give fuld gas og fornemmelsen af mange års brug og unik historie vil komme fuldt til udtryk. Her er charmen i top, og et mere råt bord fås ikke!

Du kan læse mere her om de mange muligheder for spiseborde


Snedkeriet

Rens, skær, lim...

Når din bestilling er modtaget, skal træet renses første gang. Vi gennemgår alle brædderne et efter et. En møjsommelig process, der kræver høj koncentration, men som i sidste ende er vigtig for at sikre en pæn finish.

De rensede brædder skærer vi nu til, så de passer til dit møbel.

Herefter limes brædderne sammen med specielle særligt holdbare og stærke egetræs-"dominobrikker". Den færdige plade sættes nu til tørre i en limbænk natten over.

Dagen efter fjernes overskydende limrester og pladen skæres nu til efter de præcise mål, du måtte ønske.


Slibning er en videnskab i sig selv

Afhængigt af produkt skal træet slibes til. Denne process tager mange timer. Som altid slibes der groft med korn 40. Vi arbejder os hele vejen op til korn 400 ved nøjsomt hele tiden at skifte til en finere type sandpapir. Træet bliver utroligt flot og dets unikke patina kommer nu frem i lyset. det endelige resultat er ikke til at tage fejl af. Et glat og blødt resultat, du vil elske.


Oliebehandling

Mørk-brun

Rød-brun - Anbefales

Olie - neutral

Til sidst skal træet overfladebehandles. For at beskytte træet og dig, bruger vi kun produkter, der ikke indeholder giftige stoffer. Specielle lasurfarver fra sverige giver et helt særpræget og fantastisk pænt resultat.

Lasurfarven giver træet en fantastisk farve og fremhæver strukturen i træet. Dette forstærker træets allerede smukke udseende og beskytter samtidigt også træet, skulle dine gæster komme til at spilde f.eks. rødvin på bordet. Du kan trygt stille og roligt hente en klud i køkkenet uden unødvendigt drama. WOODLIVING anbefaler "rød-brun" som farvevalg, da vi mener, denne farve trækker de forskellige nuancer flottest frem i træet. Men du vælger naturligvis selv.

Et nyt bord er skabt, og er nu klar til at komme hjem til dig. Vi håber, du glæder dig ligeså meget som os.

Ring eller skriv til os.