WOODLIVING er en dansk designvirksomhed med fokus på bæredygtighed.
Historie
WOODLIVING blev stiftet af Peter Rose i efteråret 2012, og samme år træder Peters søn, Jeppe, til i værkstedet.
Far og søn har succes med at lave lækre bæredygtige møbler og interiør til glade danskere, og i 2013 tager DR kontakt til Peter og Jeppe omkring tv-serien “Fra yt til nyt”, som efterfølgende bliver produceret i 3 sæsoner.
I maj 2019 overtager Jeppe Rose ejerskabet af WOODLIVING med ønsket om at udvikle forretningen til at imødekomme den stigende efterspørgsel på bæredygtige kvalitetsprodukter af genbrugstræ.
I 2020 afhænder Jeppe Woodliving til Thomas Nielsen, der driver virksomheden videre og udvikler nye produkter af genbrugstræ.
I 2023 køber Jeppe Woodliving tilbage og reformerer virksomheden til at fokusere på det konceptuelle design og til at fungere som facilitator i designprocessen.
Jeppe Rose er uddannet bygningskonstruktør og har erfaring med at løse opgaver med teknisk præcision og fokus på bæredygtighed. Alle projekter bliver tegnet op i 3D for at løse opgaven så præcist som muligt.
Vision
En drøm om bæredygtighed
Der er tonsvis af “affaldstræ” af god kvalitet fra byggebranchen og produktion, som bliver knust og lavet til flis som brændes af. Dette træ indgår i stedet for i produktionen af WOODLIVINGs interiør.
Bæredygtighed er grundstenen i WOODLIVINGs DNA. WOODLIVING er drevet af passionen for at give kasseret kvalitetstræ nyt liv i et lækkert og funktionelt design. I produktionen anvendes genbrugstræ - træ, som ellers ville være blevet destrueret. Herved skånes miljøet for skadelige CO2-udledninger samt omkostningerne ved den alternative bortskaffelse. Alle produkter laves med omtanke for bedst mulig udnyttelse af de tilgængelige ressourcer med så lidt spild, som muligt.
Læse mere om vores tilgang til bæredygtighed og FN’s verdensmål her.
Udpluk af omtale
Frederiksborg Amts Avis - oktober 2020 - Træ må gerne have en god historie
Radio Humleborg - oktober 2020 - Besøg hos WOODLIVING
Dansk Byggeri: Træ - Forår 2020 - Bolværk bliver til high-end møbler
Danish Furniture april 2016 - Drømmekøkkener i genbrugstræ (i samarbejde med Sønderborg Køkkenet)
Jyllandsposten 16. februar 2014 - Familietræ, hobbyværksted med vokseværk
Wood Supply 20. februar 2014 - Succes med møbler i genbrugstræ
BoligLiv februar 2014 - Køkkentrend
BoligLiv januar 2014 – Mig og min bolig
BoligLiv januar 2013 - Redaktionen ønsker
Wood Supply 20. december 2013 - Fra hobby til Hilton
Børsen 20. december 2013 - Fra Tivoli-chef til snedker